CANADA! - I am in LOVE

Thanksgiving!

Thanksgiving morgen stod jeg op omkring kl. 10, men gjorde ikke rigtig noget før kl. var 14, da hele huset var stille. Birthe havde tømmermænd og Mark var bare træt, så der skete ikke så meget. Jeg fik glattet mit hår, vasket tøj og ellers pakket til weekenden, hvor turen jo gik til CANADA!!!!! Desværre kunne jeg ikke lige helt finde min DS-form, som jo er mit visum hvorpå der står at jeg må komme ind i USA. Så den brugte jeg 30 minutter på at finde, men jeg fandt den da, så det var heldigt!  Kl. 14 kom Everett over og så begyndte Mark ellers rigtig at lave mad! Jeg tilbød min hjælp og blev så sat til det mest kedelige job i hele verden… At skrælle kartofler! Så jeg skrællede 4½ kg kartofler som vi så lavede ind til kartoffelmos. Det var meningen, at vi skulle spise kl. 17 men vi måtte vente til kl. 18.30 fordi kalkunen ikke var færdig, da den de i år havde købt var dobbelt så stor som den de plejede at få, så de vidste ikke helt hvor meget tid den skulle have. Der var simpelthen så meget mad i forhold til at vi kun var 7 mennesker! Det var så hyggeligt at sidde og spise fordi for en gangs skyld var vi alle samlet og alle blev siddende selv efter de var færdige med at spise. Det var først da Breanna måtte ind og ligge sig fordi hun havde spist for meget at vi begyndte at gå fra bordet. Så ryddede vi op og så en masse afsnit af Jesus og Josefine inden vi fik pumpkin pie og is.
Der var en masse mad som jeg normalt ikke ville have spist, men jeg smagte på alt sammen fordi jeg jo skulle prøve hvordan man fejre Thanksgiving. Min yndlingsmad var noget som hedder cream-corn som jeg varmt anbefaler jer alle at prøve at lave!
Opskriften er:
2 dåser majs
1 flødeost (ikke lav fedtprocent!)
50 g saltet smør
En smule peber

Det skal alt sammen bare koges op i en gryde, og så er der ellers bare serveret mums med mums på!

Thanksgiving handler om at være taknemmelig og sige tak! Så jeg vil gerne lige sige hvad jeg er taknemmelig for.

For det første er jeg taknemmelig for at være dansker, og at være vokset op i fantastiske, trygge og kærlige rammer. Det er ikke alle steder i verden at alle har det lige så godt som i Danmark, og jeg er stolt af at være en dansker. Jeg er stolt af min fantastiske mor, som i mange år klarede sig som enemor og opdragede min storebror og jeg til at være nogle ordentlige mennesker. Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for at jeg har sådan en kærlig familie hjemme i Danmark, som hele vejen igennem har støttet mig i at tage herover. Jeg er så taknemlig for at min far har givet min bror og jeg muligheden for at kunne se hinanden mens jeg bor herovre, det er fantastisk at have muligheden for at vise min fantastiske storebror hvor jeg nu lever og hvordan USA er! Jeg er også taknemlig for at jeg ved at jeg kommer til at se min far, Karin og min mor mens jeg er herovre. Jeg er så taknemlig for at være havnet i lige præcis familien Johnsen! Jeg har den bedste familie nogensinde, og de har alle på hver deres måde gjort mig til den jeg er!
Derudover så er jeg virkelig taknemlig for, at jeg har fået den værtsfamilie som jeg har! De er fantastiske! Jeg elsker virkelig pigerne, og jeg har det allerede svært ved at forlade dem! Det gjorde mig trist da jeg torsdag aften skulle sige farvel til dem, og sige at jeg ikke kom til at se dem igen før mandag morgen. Mine værtsforældre er som familie for mig. De er ikke som forældre for mig, men en meget kærlig onkel og tante! De tager sig af mig som var jeg deres egen, og de er oprindeligt kærlige og interesserede i hvordan jeg har det og det er ikke noget som jeg nogensinde vil tage for givet! Jeg tror virkelig på, at jeg er havnet i den allerbedste familie man overhovedet kunne i hele USA! Jeg er taknemlig for alt det jeg har oplevet, og har været igennem indtil videre, og jeg vil uanset hvad gå med oprejst pande ind i hvad der ellers kommer til at ske i fremtiden, for jeg ved at uanset hvor jeg er i verden, så har jeg nogle som vil gøre hvad som helst de overhovedet kan for at hjælpe og støtte mig!

Efter vi havde spist al maden og pigerne var på vej i seng, var det tid til at jeg sagde farvel til dem. Da jeg sagde farvel til Sophie, begyndte hun at græde og ville slet ikke stoppe med at kysse og kramme mig… Det er så hårdt at tage af sted så! Sara hoppede op på mig og så stod jeg ellers bare og holdte hende i 5 minutter hvor vi bare krammede. Og efter det, så susede jeg af sted mod Arundel Mills Mall hvor jeg skulle mødes med Pauline til noget Black Friday shopping!

 

Der var simpelthen så meget trafik på vejen derned, da alle tager af sted lidt før midnat så de kan få de vilde tilbud! Da jeg kom derud var der kaos og simpelthen så mange mennesker! Så det endte med at jeg kun fik købt et par Converse og 2 par bukser fordi jeg simpelthen ikke magtede at stå i kø så længe, så kl. 2 kørte vi hjem og jeg fik 3½ times søvn inden vi drog af sted mod Toronto! Selvom jeg ikke fik købt så meget, så var det simpelthen så sjovt at opleve Black Friday!

Happy Thanksgiving Everyone!

Fantastiske veninder og en fantastisk værtsfamilie

Lørdag morgen starter jeg med at stå 1½ time for sent op, så jeg pakker min taske i klassisk Mille-stil og jeg når ikke at få glattet mit hår, men sådan er det jo. Jeg når ikke at få noget ordentligt morgenmad, men jeg har fået lavet noget varm kakao og løber ud i bilen med alle mine ting. Da jeg lige skal låse bilen op stiller jeg min kop kakao på toppen af bilen og eftersom der havde været frost om natten var der is på bilens tag og jeg kunne selvfølgelig ikke tænke specielt langt og ca. 2 sekunder efter, ligger det meste af min kakao nede på jorden og resten af den er ud over siden på min bil…. Great.. Men jeg havde ikke tid til at gøre den ren, så jeg måtte køre hen og hente Jenny med kakao ned ad siden. Efter vi kom hen til Pauline’s hus (den franske Pauline), kom vi forholdsvist hurtigt af sted men gjorde selvfølgelig den obligatoriske morgenmad på Starbucks inden vi kørte videre ind mod DC. De er virkelig nogle fantastiske piger, men jeg ville godt nok ønske at jeg havde haft fransk i skolen og ikke italiensk, for det er virkelig svært at følge med i hvad der sker, når halvdelen af de ting de siger, er på fransk!

Vi fandt faktisk hurtigt en parkeringsplads næsten lige ved mall’en. Først startede vi ud på Smithsonaian National Museum of Natural History. Derefter gik vi hen for at se the Washington Monument, herefter gik vi videre hen til World War 2 Memorial, hvorefter vi gik videre hen til Lincoln Memorial. Da vi var færdige der, gik vi ned igennem en park som ligger parallelt med mall’en hvor vi så spiste ulækre burgere fra en vogn på et gadehjørne. Da vi så endelig kommer hen til Det Hvide Hus, begynder en vagt at råbe at vi skal gå tilbage og hele gaden skal ryddes – typisk. Herefter gik vi hen til National Museum of American History, dog gik vi ikke hele det museum rundt, vi nåede kun lidt af den nederste etage da vi skulle hen og mødes til middag med ham som vi skulle coutchsurfe ved. Da vi kom op til Alex som vi skulle sove ved, opdagede vi at der allerede var en pige der. Hun var fra Brasilien og var super sød! Så efter os piger havde gjort os klar til fest, gik vi ud og spise (Selvom jeg ikke rigtig havde fest tøj med, da jeg ikke havde regnet med at vi skulle ud og feste….  Godt at jeg kunne låne noget af Jenny, selvom det nok ikke lige var min stil). Vi gik hen til restauranten som måske var en smule for fancy! Det var tapas, og Alex bestilte bare som om at vi var millionærer, men godt var det! Det blev bare en smule akavet da vi skulle ud derfra, eftersom jeg faldt ned af trappen… Jeg kom til at sætte min stilethæl en smule for langt ude på trappen, og 1, 2, 3 wupti så lå jeg ellers der… Fedt. Alle tjenerne kom styrtende hen til mig, og spurgte om jeg var ok, det var så pinligt. Og oveni det så var Pauline også lige ved at falde fordi hun grinte så meget af mig, så det må have set super godt ud!
Da vi kom hjem til Alex igen begyndte vi at drikke, og omkring kl. 11 tog vi en taxi ind til byen. Det gik fint med at komme ind på den første bar, men nr. 2 kunne jeg ikke komme hjem. Så jeg siger til pigerne at de bare kan gå ind eftersom Alex ikke må finde ud af at jeg er under 21, for han vil ikke have nogle boende som er under 21. Hurtigt falder jeg i snak med to unge fyre som jeg så går med hen på en anden bar med. De var super søde lige indtil vi begyndte at danse, så kom de lidt for tæt på. Så jeg fortalte at jeg skulle tisse og håbede at ham den meget nærgående af de to ville lade mig gøre det alene, så jeg kunne slippe væk. Men skide amerikanere og deres gentlemanhed, selvfølgelig ville han ikke have at jeg gik derhen alene der kunne jo være ”skumle mennesker” derinde… Så efter jeg havde været på toilet skyndte jeg mig bare at løbe ind igennem hele dansegulvet, hvorefter jeg så løb hen til trappen og skyndte mig ned. Måske skulle jeg bare ikke have skyndt mig helt så meget. Da jeg var halvvejs nede af trappen faldt jeg nemlig. Min ene stilethæl kom ind i snørebåndet på min anden støvle, hvorefter jeg så styrter med hovedet nedad. Da jeg falder vælger jeg selvfølgelig at tag af med mine arme i stedet for mit hoved. Jeg er glad for jeg gjorde det, men det resulterede i at jeg ikke kunne bevæge min arm specielt meget. Takket være alkoholen ignorerede jeg det og gik så hen for at mødes med mine veninder igen uden at tænke nærmere over det. De kom ud fra den club jeg ikke kunne komme ind på, og prøvede så at overtale dørmanden til at lukke mig ind. Det gik ikke så godt til at starte med, så jeg måtte jo pænt stå udenfor og vente, men det gjorde ikke så meget. Jeg faldt i snak med en fyr, John Harris, som btw er en air marshal (uhlala), og der stod vi så og snakkede i 10 minutter indtil mine fantastiske franske veninder får dørmanden overtalt til at lukke mig ind. Så resten af aftenen brugte jeg bare på at danse med mine veninder, John og hans venner. Da lyset blev slukket var der ikke nogle af os som havde lyst til at tage hjem, men det gjorde vi nu alligevel. Mens vi stod og ventede på vores taxi, kom de to fyre som jeg var flygtet fra hen til mig. Den club de var på, var åbenbart også lige lukket. Lige dér var jeg glad for, at jeg kunne flygte ind mellem John og alle hans venner! Så de så mig heldigvis ikke mellem alle de store veltrænede fyre jeg gemte mig bag. Lige da vi var kommet tilbage begyndte Pauline at undersøge min albue, hun er nemlig uddannet sygeplejerske, og hun sagde at det sandsynligvis bare var et blåtmærke som muligvis sad inde i knoglerne, hvilket vil sige at det ikke var noget alvorligt, men at det godt ville kunne tage 3 uger om at blive god igen. Derudover kunne det godt være at der var kommet en lille revne deri, men uanset hvad var der ikke rigtig noget jeg kunne gøre ved det, bortset fra at putte is på, og en støtte-agtig-ting. Lidt efter skrev Brett en af Johns venner til Jenny om de måtte komme forbi, det måtte de jo ikke eftersom vi jo ikke kunne tage dem med op i Alex’s lejlighed. Så vi mødtes med dem udenfor lejlighedskomplekset hvor vi sad og snakkede i 3 timer, det var meget hyggeligt. Og det var jo også en lille smule sejt at have mødt nogle som er ”livvagter” for Præsidenten når han er ude og flyve! Da vi så endelig lagde og til at sove kl. 6 var alt alkoholen efterhånden ude af min krop, og jeg kunne virkelig godt mærke at min albue gjorde sindssygt ondt. Så jeg sov med noget is pakket ind i et håndklæde på min albue.

Søndag morgen var sjov! Alle pigerne havde simpelthen så mange tømmermænd og alle var bare sådan rigtig morgensure, og jeg var helt frisk og havde det godt, bortset fra det med min arm! Pauline undersøgte endnu engang min albue, for at være sikker på at den ikke var brækket. Det var den heldigvis ikke, men hun var simpelthen fantastisk! Hun kom med råd til hvad jeg kunne smøre på den, og hvilke nogle smertestillende piller jeg skulle spise og hvor mange. Så der sparede jeg lige penge, da jeg så ikke var bekymret for at der skulle være noget alvorligt galt med min albue. Efter vi havde været nede på Starbucks og hente morgenmad, skulle vi skynde os hjem da Pauline skulle arbejde. Da vi kom hjem til Pauline, skyndte hun sig ind fordi hun skulle arbejde, mens Ninon, Jenny og jeg blev stående og snakkede i en halv time. Derefter gik turen igen hjem mod Ellicott City, dog lige med et stop forbi Target så Jenny kunne spise noget frokost. Søndag skulle Jenny have møde med Vanessa vores CC, og hendes værtsfamilie eftersom de skulle snakke om en eventuel rematch. Så hun havde lige brug for at være ude af huset så længe så muligt, fordi hun vidste at det ville være super trist at blive hjemme i huset. Da jeg kom hjem gjorde jeg ikke så meget, det var meningen at jeg skulle have været på date om aftenen men jeg faldt i søvn.. Ups… Desuden så havde min albue det også rigtig meget skidt, jeg kunne kun bruge en hånd til at køre med, og jeg kunne ikke bevæge min arm, så jeg havde faktisk heller ikke rigtig lyst til at gøre noget som helst, da bare det at skulle have en trøje på tog omkring 10 minutter for mig.

Mandag skete der ikke rigtig noget specielt. Min albue var hurtig i bedring, eftersom Mark og Birthe havde nogle piller som tager hævelser, så der var ikke en masse væske der sad og trykkede ind på mit ømme punkt, så det var godt. Min arbejdsdag var desuden ikke specielt lange da Birthe arbejde hjemmefra, så endnu en gang slappede jeg bare af efter arbejde.
Selvom min albue var i bedring, så var resten af min krop ikke! Jeg havde så sindssygt ondt i min ryg og min ankel, og det gjorde ondt hver gang jeg skulle bevæge mig. Så vi kan vidst roligt konstatere at det var sidste gang jeg løb ned ad en trappe i stiletter mens jeg var fuld!

Tirsdag ville Mark og Birthe gerne på date, så der skulle jeg først starte med at arbejde kl. 16, hvilket var super nemt da vi ca. 30 minutter efter begyndte at se Jesus og Josefine, og ellers brugte resten af aftenen med det. Efter Mark og Birthe kom hjem kørte jeg ned på Tutti Frutti, for jeg havde nemlig også en date den aften, dog blev det ikke så lang en date da Tutti Frutti lukkede 30 minutter efter vi kom derned. Så efter ca. 20 minutter ude på parkeringspladsen, var vi begge to så kolde at vi bare kørte hjem.

Onsdag aften spurgte Birthe og Mark om jeg ikke havde lyst til, at komme ind og drikke et glad vin med dem, og det ville jeg jo gerne. Grunden til at de gerne ville snakke med mig, var fordi de synes at de den seneste måned har oplevet at jeg er blevet mere stresset og jeg generelt trækker mig lidt væk fra familien, specielt dem. Så de ville høre om jeg havde nogle problemer osv. Så det endte med, at vi sad og snakkede indtil kl. var 2 om natten og det var så ca. 2½ flaske vin senere. Det er simpelthen så dejligt at vide at de tænker sådan på mig. De var virkelig bekymrede for om jeg havde det svært, og de sagde bare en masse søde ting, som virkelig varmede. Selv mente jeg ikke, at der var nogle problemer, men kunne måske godt se at jeg ikke var så meget hjemme længere. Men det er jo blot fordi jeg har fået så mange gode venner herovre. Desuden fik jeg snakket med dem om det ene problem jeg har haft her, mit engelsk. Jeg følte ikke, at mit engelsk var blevet bedre herovre. Jeg ved godt, at jeg kom herover med et godt engelsk, men jeg havde måske nok håbet lidt på at jeg kom til at blive bedre. De kunne godt forstå min bekymring, og Mark tilbød med det samme at vi sommetider kunne tage ud bare ham og mig og drikke en kaffe og snakke engelsk på højere niveau. Derudover sagde de at de synes det ville være en rigtig god idé hvis jeg fik meldt mig ind på et college hvor jeg kunne tage et fag hver eneste uge, så jeg kom ud og snakke med nogle flere amerikanere, fordi mit engelsk bliver ikke bedre af at snakke med tyskere eller franskmænd, da jeg er langt over deres engelskniveau. Så det har jeg tænkt mig at gøre. Det var simpelthen bare så dejligt at blive bekræftet i at jeg gør noget rigtig. De sagde til mig flere gange under samtalen at jeg var ”the reason why this family could live like they do. The reason the both of us can do our work, so that we can help save thousand of lives every year”. Det er bare rart at så sådan nogle ting af vide, da det sommetider er super hårdt at være au pair!  

Amish by og the Walk of Lights

Undskyld, at jeg ikke har skrevet på bloggen i et stykke tid. Selvom det måske er lidt surt for jer i Danmark at vente på, så er det vel et godt tegn for mig? Jeg har simpelthen så mange dejlige og fantastiske mennesker at være sammen med hele tiden, at jeg simpelthen ikke har tid til at skrive de lange blogindlæg.

Nå, men jeg må jo nok hellere. Mandag d. 10 havde jeg været i USA i 100 dage, og den følgende onsdag, torsdag og fredag tog jeg hen til Columbia Mall. Det er simpelthen så dejligt, at der er så mange au pairs her i Ellicott City området, for hver eneste gang jeg tager hen i mall’en så møder jeg nogle som jeg kender! Det er så hyggeligt, endelig at have så stort et netværk her. Så er det at man virkelig begynder at føle sig hjemme. Fredag aften skete der ikke så meget, Reeta og jeg tog bare en spontan tur i biografen hvor vi så Dumb and Dumber too – fantastisk film! Efter filmen kørte vi hjem, da vi aftalte at vi ville køre til Strasburg som ligger i Pennsylvannia om lørdagen for at se noget vi troede var en Amish by.

Lørdag startede vi først kl. 11, fordi Reeta mente at hvis vi startede før ville det være alt for tidligt i forhold til at det var weekend – Jeg er ikke noget morgenmenneske, men come on… Kl. 11… så er det meste af dagen jo allerede væk! Nå, men vi kørte hen til Strasburg som ca. var en 2 timers køretur. Turen derhen gik fint, og det var virkelig hyggeligt at køre ude på landet. Det var lidt ligesom at være i Sverige mht. stilen af husene. Vi kørte forbi mange Amish huse, hvor alt vasketøjet hang udenfor og der var hestevogne. Desværre var der ikke så mange Amish folken udenfor husene. Ca. 3 km udenfor Strasburg kommer vi desværre til at køre bag ved en hestevogn, og hold da op de kører langsomt, og det er enormt svært at overhale ham på de små veje. Da vi kom til selve Strasburg blev vi begge to meget skuffede! Det lignede bare en helt almindelig lille flække. Der var ikke noget der antydede at det var en by der var specielt meget præget af Amishfolket. Vi gik ind på en hyggelig lille cafe som lå inde af en sidegade hvor vi fik varmkakao og jeg fik en Beer, Cheddar og Bacon Woopie Pie. Det var vidst mere en madoplevelse end en madnydelse. Fy føj da! Den smagte simpelthen så dårligt! Mens vi sad derinde kom der en Amish mand ind og købte en varmkakao – det troede jeg ikke at de måtte? Han blev nemlig derinde i lang tid og fik varmen. Hm. Men den dag så vi også en Amish mand inde i en bil. Ikke at jeg ikke forstår hvorfor de gør det, men jeg føler nu lidt at det er snyd at de gør det. Så er de ikke rigtige amish! Vi sluttede vores besøg af med en tur ind i den lokale købmandsbutik hvor jeg fandt rigtig ægte finsk sød lakrids! Der var også en masse andre lækre ting derinde, og det var virkelig fedt at vide at de ting man købte derinde var ting hvor man støttede den lokale befolkning! Da vi forlod Strasburg endte vi med at have set 5 amish mænd inde i byen, 2 hestevogne og 4 heste med en plov efter sig ude på en mark. Så det var en lidt skuffende tur, og jeg tog slet ikke nogen billeder eftersom man ikke må fotografere amishfolket. På turen tilbage stoppede vi på en super hyggelig og rigtig meget amerikansk dinner. Derefter gik turen hjem hvor jeg desværre faldt i søvn med det samme eftersom jeg var begyndt at blive en lille smule syg – så jeg kom desværre ikke til at mødes med Alena om aftenen, selvom vi havde aftalt det.

Søndag sov jeg længe og kl. 17 begyndte vi at gøre os klar til at tage af sted. Mark, Birthe, Sara, Sophie og jeg skulle hen og gå The Walk of Lights som er et kæmpe julelysshow, hvor man går 2-3 km hvor der er en masse julelys. Det var simpelthen så smukt! Inden man går derind, er der en masse boder hvor man kan få gratis mad, kaffe og andre sjove småting. Så det endte med at vi fik en masse gratis ting derhenne, og det bedste af det hele er, at alle de penge vi betalte for at være med går til velgørenhed. Så selvom det er forholdsvis dyrt, så er der mange mennesker da man ved at se et fantastisk lysshow også kan give penge til velgørenhed.

Mandag mødtes jeg med Shenne i Columbia Mall da hun tirsdag skulle flyve hen til hendes nye værtsfamilie efter en noget pludselig rematch. Så hun brugte hendes sidste aften med mig henne i mall’en. Lige inden vi ville hjem gik vi selvfølgelig ind på Starbucks og guess who? Selvfølgelig møder jeg igen, igen nogle søde au pairs her fra derhenne. Denne gang var det Anna Lena, Marcus og Olivija. Selvom Shenne og jeg ikke har været specielt tætte, så var det alligevel underligt at sige farvel til hende. Da jeg med det farvel ved, at jeg formodentlig aldrig kommer til at se hende igen. Det er altså lidt underligt, men sådan er det vel at være au pair. Der er en masse faveller og folk som man bliver venner med og ikke ved om man kommer til at se igen.

Resten af den uge lavede jeg ikke så meget, da Mark var i Rio så Birthe og jeg var alene hjemme med både Everett og Breanna så når jeg var færdig med at arbejde. Så var jeg også færdig med at kunne holde mig vågen! Så det var nogle super kedelige dage, da jeg virkelig ikke kunne gøre noget som helst når jeg var færdig med at arbejde. Sophie og jeg havde bilen hele ugen, så det var meget sjovt, det gav os mulighed for at lave lidt forskelligt og ikke bare være hjemme hele tiden. Tirsdag kørte vi bare ned i Centennial Park hvor det endte med at vi sad og havde picnic i bilen da der ikke var nogle børn på legepladsen og der var for koldt til at vi gad og sidde udenfor. Så vi sad og spiste vores mad på bagsædet. Der var desuden en speciel guestweek på Saras skole, så onsdag var vi med til både frokost, musik og PE (gymnastik) det var meget sjovt at være med til, og Sophie klarede det super flot i forhold til hvor lille hun er.

Tirsdag tog jeg mig endelig sammen og skrev til Rod Sickler som er en meget kendt frisør, og sprugte om han kunne bruge mit hår til et hårshow. Han havde nemlig dengang jeg var 11 år spurgt om jeg ville være model i et af hans show, men det blev aldrig til noget. Så nu hvor jeg endelig er i USA kunne jeg jo ligeså godt prøve at skrive til ham, og guess what? Han kunne godt huske mig, og han ville meget gerne bruge mig i et af hans shows. Han sender snart sin 2015-kalender og så kan jeg sige hvornår jeg har mulighed for at være med i et show. Det bliver simpelthen så fedt, og til dem af jer der ikke ved hvordan han klipper så er der her et link: https://www.youtube.com/watch?v=8cmtobMA-nw ... Jeg siger ikke, at jeg synes den frisure hun får er pæn! De turperer håret alt for meget! Men derudover, så glæder jeg mig simpelthen så sindssygt meget til at få mit hår klippet af ham, fordi det har været min drøm lige siden jeg var 11!

Eftersom det havde været en meget lang uge, så da det blev fredag tog jeg tidligt hjem fra girlscouts for at få et dejlig langt bad og derefter gøre mig klar til at mødes med Reeta i mall’en. Efter 1 time sluttede Alena sig til os, og vi tog sammen hen for at mødes på den hookahlounge hvor vi mødte ham jeg havde været på date med. Vi tog forholdsvist tidligt hjem, da Alena skulle køre til Alexandria lørdag morgen og jeg skulle hente Jenny og derefter køre til Pasedena for at mødes med 2 fantastiske franske piger.

Det er nu 100 dage siden jeg...

• Sidst så min familie
• Forlod Danmark
• Kørte på cykel
• Kørte en bil med manuelle gear
• Spiste en rugbrød med leverpostej
• Lovligt har kunne drikke en øl

I dag er det 100 dage siden jeg fløj over Atlanten. Kan slet ikke forstå at tiden er gået så hurtigt. Jeg har nu været ved min værtsfamilie i mere end ¼ af den tid som jeg skal være hos dem! Jeg elsker virkelig den familie og kan overhovedet ikke forestille mig en hverdag uden dem! Selvfølgelig er det ikke alting der er lige som jeg gerne ville have det, men jeg er tilfreds! Nej. Mere end tilfreds. Jeg er glad! Jeg har det virkelig godt her i USA og jeg kan allerede godt mærke på mig selv at jeg har udviklet mig som person. Det er en underlig følelse jeg sidder med, nu mens jeg sidder på Barns and Nobels og skriver dette. Alt her i USA virker bare så normalt nu. At jeg sidder og skriver et blogindlæg i midten af en boghandel på en Starbucks café virker slet ikke underligt mere. Det er virkelig som om jeg har boet i USA for evigt, jeg er ved at få nogle virkelig amerikanske vaner, både de gode og de dårlige. Samtidig føles det som om at jeg lige er taget af sted. Husker stadig min tur ned til far i sommers som var det i går, og jeg husker (uheldigvis) stadigvæk alt fra min afskedsfest og følelsen af at sige farvel til alle i lufthavnen d. 4. august! Selvom jeg har det godt her, kan jeg også godt mærke at jeg glæder mig til at komme hjem igen. Jeg glæder mig til at kunne starte mit liv igen, fordi det føles lidt som om det er sat på pause lige nu. Alle er i gang med et eller andet, og jeg sidder bare her i USA og nyder livet. Jeg kan ikke forstå jeg siger det her, men jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme i gang med en uddannelse og komme tilbage til skolen. Om 256 dage er jeg færdig med at være i hos familien… Det er så underligt! Men jeg glæder mig super duper meget til at komme hjem igen og se mine venner og familie som jeg savner uendelig meget!

Min dag nr. 100 i USA er blevet brugt på... Well, ikke rigtig noget specielt. Idag har pigerne og jeg bare hygget. Vi har hoppet i blade, danset, sunget og leget en masse lege. Efter aftensmaden kørte jeg hen til Barnes og Nobels, hvor jeg fik skrevet det meste af blogindlæget, og på vejen hjem skete der noget vildt. Ca. 100 meter længere fremme end hvor jeg kørte, var der 2 biler som kørte sammen.. Puha, 5 sekunder længere fremme og det kunne have været mig der var med i ulykken! Det så rigtig meget vildt ud, håber ikke der skete noget alvorligt! Er så ked af, at jeg ikke stoppede, men jeg kunne ikke nå at bremse ned før jeg var forbi dem begge to og det var en ensrettet gade jeg var på, så jeg kunne ikke køre tilbage. I bagspejlet kunne jeg heldigvis se at der var 2 andre biler der var stoppet for at hjælpe, så der var heldigvis nogen ved dem!

Halloween og en masse (u)hyggelige stunder

Fredag morgen var alle simpelthen så spændte og både Sara og Sophie rendte rundt og råbte ”HAPPY HALLOWEEN!!” hele morgenen. Så efter Sara var kommet på bussen fik Sophie og jeg trukket i vores kostumer hvor vi så dansede rundt til Frozen sange hele dagen, eftersom hun var klædt ud som Elsa. Desuden fik vi hængt de sidste halloween dekorationer op og sat græskarene ud (det gør man ikke før selve dagen her i Maryland, for ellers bliver de spist af egerne. Da det vrimler med egern i Maryland!) Kl. 1.30 pm kom Mark og Birthe hjem og hentede Sophie og jeg, så vi kunne komme op og se den halloweenparade der var oppe på SJLES som er den skole Sara går på. Der var simpelthen så mange søde og sjove kostumer, og omkring 50 der var klædt ud som Elsa! Efter det kørte vi tilbage hvor vi spændt ventede på at Sara skulle komme hjem fra skole. Da hun kom hjem skiftede hun kostume (hun havde to, et heksekostume til oppe i skolen, og et spidergirlkostume til at bruge om aftenen).

Da kl. blev 5 pm gik vi op til vores naboer som holdt halloween fest hvor vi fik pizza og ALT ALT ALT for meget long island icetea.. Desuden fik vi noget der hed fireball og ellers en masse øl og vin. Det var jo ikke fordi alle de voksne var pisse fulde inden vi skulle ud og gå! Så mens børnene løb fra hus til hus og trick or treatede, fulgte de voksne efter ude på vejen hvor vi havde en barnevogn til en af de små børn som var fyldt op med alkohol til turen. Da kl. blev 9.30 og vi havde trick or treatet i et par timer gik jeg hjem da jeg skulle blive samlet op af Reeta og Pauline. På vej hjem ville jeg lige skrive til dem at jeg snart ville være hjemme, og mens jeg gik og kiggede ned på min mobil kom jeg til at gå ind i en postkasse…. Det mest pinlige var at lige idet jeg gik ind i den med hovedet, kom en bil kørende og så mig falde bagover. Så jeg gik op til naboerne for at hente mine ting, hvor de så puttede en ispose på da man godt kunne se at jeg var ved at blive blå. Vi endte med at køre ned i Old Ellicott City hvor vi gik ind på en vandpibebar, som ellers var noget kun festlig! Det endte med at vi fik snakket med en masse nye mennesker, og fik indtil flere lapdances af alt for fulde drenge! Da kl. blev midnat kørte vi Reeta hjem, og så kørte vi hjem til mig igen hvor en af mine venner hentede os. Han kørte os så til Baltimore hvor vi endte med at sidde sammen med hans venner. Det var en super hyggelig og rolig aften, ikke helt hvad jeg havde forventet af halloween, men det var en super god aften alligevel. Baren lukkede kl. 4 hvor vi så blev siddende indtil kl. 5 fordi han er gode venner med ejerne. Efter det kørte han os hjem til mit hus igen så kl. 5.45 var vi hjemme igen.


Lørdag skulle vi op kl. 12, eftersom Paulines hår og makeup ville tage rigtig lang tid at sætte og hun er ikke ligefrem hurtig til at gøre sig klar! Hun er simpelthen så svær at vække! Det tog mig 1½ time at få hende ud af sengen! Efter vi havde fået morgenmad osv. gik vi i gang med at gøre os klar, da jeg skulle have glattet min løvemanke for så bagefter at gøre den uleret igen så jeg lignede en pirat. Pigerne var simpelthen så søde, hver eneste gang vi kom ovenpå gav de os begge noget af deres halloweenslik! Så kl. 6 da Reeta kom var vi endelig klar til at tage af sted, og vi nåede da også lige at få drukket et par glas vin inden! Da vi nåede hen til Alenas hus, var der gang i den! Der var simpelthen så mange børn og voksne som alle drønede rundt i deres kostumer. Den øl de havde derovre var simpelthen så… underlig? Ja, underlig er vidst det rigtige ord! Det mindede slet ikke om øl, da det var med alle mulige smage, så det var nærmest noget som smagte lidt i stil med mokaï. Selvom det ikke var rigtig øl, smagte det godt alligevel, og der røg da et par stykker ned. Efter vi havde fået noget at spise, trak børnene os med ud og danse! Så i 2 timer dansede vi rundt med børn, men ikke med børnesange som man måske ville føre i Danmark, men vi dansede til det popmusik der bliver spillet i radioen lige nu, og noget Ramstein da det kun var de ældste børn tilbage. Så det var faktisk meget sjovt! Efter børnene var taget hjem var det kun tyskere der var tilbage udover Reeta og jeg. Lige dér blev jeg meget taknemmelig for at jeg havde lært tysk i skolen, da jeg faktisk forstod alt hvad de sagde, jeg kunne bare ikke selv formulere en sætning så jeg svarede den på engelsk. Jeg havde derfor en smule ondt af Reeta, eftersom hun ikke forstår et eneste ord af tysk og tyskerne glemte ofte at det ikke var alle der forstod tysk.

Kl. 11 kom der en taxi som hentede os, hvor vi kørte til Baltimore for at komme ind på en under 21 club, men da vi kom dertil var det bare murbrokker. Det var ikke nogen club længere. Så vi gik på jagt efter et sted vi kunne komme ind, og vi ender så med at komme ind på en virkelig dårlig club hvor musikken var så mærkelig at man ikke kunne danse til det. Og dem der så endelig dansede til det, dansede så underligt at man skulle tro de var på stoffer. Efter det kom en af mine amerikanske venner og hentede os, hvor vi så sad sammen med ham og hans venner på en bar indtil kl. var 6 am, og vi blev derefter kørt hjem af ham, så vi ikke behøvede at betale for en taxi – elsker at han bare vil køre os rundt!

Søndag var det virkelig slet ikke til at få Pauline ud af sengen, det tog mig denne gang 2½ time og hun stod kun op fordi jeg rev dynen af hende! Hun er virkelig IKKE et morgenmenneske! Efter at vi havde fået morgenmad kørte vi hen til Arundel Mills Mall som er et mall hvor der er en masse outlets samlet. Der var ikke nogen af os der var i shoppehumør, så det endte med at vi bare gik ind på en restaurant som hedder Chili’s og det er virkelig lækkert og billigt! Efter vi sagde farvel til hinanden skulle jeg mødes med min amerikanske ven, og han havde igen købt chocolate chip cookies til mig, og vi sad så sammen med hans bror og hans brors kæreste, mens vi så Ravens spille. Desuden synes de det var sjovt at lære mig nogle amerikanske brætspil, og hold nu kæft. Der er mange af dem som overhovedet ikke giver mening, men pyt skidt det var nu meget sjovt!

Mandag stod jeg tidligt op, så jeg kunne lave madpakker til Sara og Sophie da vi skulle med Birthe på arbejde. Da vi kom derhen fik jeg lige en rundttur og efter det gik pigerne og jeg ind og byggede en hule på Birthes kontor. Da Birthe så skulle undervise, gik pigerne og jeg udenfor for at lege på nogle gynger og nogle store sten. Det var meget sjovt at se en rigtig Campus! Det har jeg aldrig set før, så det var meget sjovt. Da Birthe var færdig med at undervise, gik vi hen og fik frokost i caffeteriet. Hold da op.... Der var så mange forskellige typer derhenne! Der var folk som var dressed up som om det var et modeshow, mens andre gik rundt i deres nattøj! Men sådan er det faktisk over det meste af USA, folk er så forskellige og der er ikke rigtig nogle normer for hvad man har på hvornår! Da vi var færdige med at spise frokost, gik vi tilbage til Birthes kontor, hvor pigerne og jeg så filmen Up, hvilket var pænt ubehageligt! Gulvet var koldt og hårdt, samtidig med at jeg havde to tunge sovende piger liggende ovenpå mig. Så jeg hvade så ondt i hele min krop da vi endelig skulle hjem ad!

Mandag tog jeg i fitness rimelig sent eftersom jeg først skulle arbejde kl. 12 dagen efter. Derhenne mødte jeg Alena og Maria og efter 1½ times træning gik vi ud til vores biler. Her var det jo så meningen at vi skulle køre hjem, men det ender med at vi bliver derude og danser til højt dansk/tysk/russisk musik i 1 time. Fordi vi alle var kommet i dansehumør efter at have mødt en sort mand inde i fitness som bare dansede rundt og lod som om han var på en club!

Tirsdag inden arbejde fik jeg skypet med mor, og ellers bare slappet af. Da jeg havde været henne og hente Sophie henne på Saras skole kørte vi hen i den store park, men tog tidligt hjem da jeg havde fri kl. 4.30, så efter jeg blev færdig med arbejde gik jeg ned og gjorde mig klar til den date jeg havde. Jeg blev hentet kl. 6 hvorefter vi kørte hen og fik noget mad. Efter det tog vi hen og øvede golfslag da han synes jeg blev nødt til at prøve det. Synes selv jeg var god, jeg slog den 150 feet ud, hvilket er ok når nu man tænker på jeg aldrig har prøvet at slå til en golfkugle. Efter det lærte han mig hvordan man kaster med en amerikansk fodbold. Efter det synes han stadig ikke at jeg havde fået kultur nok, så vi tog hen til et battingcage hvor man øver sig i at slå til baseballs. Da vi var færdige med det var kl. ikke mere end 9, så han synes vi skulle tage ud og bowle og bagefter tage til Dave and Busters som er en kæmpe spille hal hvor der er en masse forskellige spillemaskiner! Det var simpelthen så super hyggelig en date, også selvom jeg ikke helt kan lide det der med at det er manden der skal betale for det hele. Specielt fordi vi gjorde så mange forskellige ting!

Onsdag skete der ikke noget specielt og torsdag var en dag hvor jeg skulle arbejde længe. Normalt har jeg ikke noget imod det, men det er ikke specielt fedt at arbejde længe når Everett og Breanna er der, for de opfører sig simpelthen så dårligt når det bare er mig der er der! De skændes helt vildt og gør ikke de pligter som de skal. Det irriterer mig så meget, men jeg må jo ikke sige noget til dem eftersom jeg ikke er deres babysitter…. Specielt Breanna går mig på nerverne her for tiden, hun opfører sig som om hun er Sara og Sophies babysitter, selvfølgelig ved jeg godt at hun bare prøver på at være en sød storesøster, men ooooork hvor er det træls når hun blander sig!

Fredag efter arbejde hentede jeg Reeta hvor vi kørte i Arundel Mills Mall igen, hvor hun fik købt en masse vinterudstyr, men jeg var super dygtig og overhovedet ikke købte noget! Vi gik ind på Chili’s og spiste igen fordi jeg er forelsket i deres cheesefries og baconburger! Efter det kørte vi hen til Brunswick bowling hvor vi bowlede i 2 timer. Jeg er faktisk blevet ret god! Det er nu sjældent at jeg får under 100 point i en runde!

Lørdag havde jeg for lang tid aftalt at mødes med nogle danskere til en julebasar i en forstad til DC. Så jeg hentede Bo og Tanja ved metroen og derefter kørte vi sammen hen til basaren hvor vi mødtes med Nina. Det var så underligt at gå rundt midt i USA og snakke dansk sammen med en masse andre unge mennesker. De mennesker som arbejdede inde til basaren snakkede næsten alle sammen dansk, så det var meget sjovt at høre. Specielt historierne om hvordan de kom til USA og bo var sjovt at høre. Vi fik både æbleskiver og æblekage derinde og så skal jeg ellers lige love for at vi alle gik amok med at købe slik henne ved slik boden! Det var faktisk en super hyggelig dag, og vi mødte en masse andre danske au pairs derinde. Før lørdag havde jeg faktisk ingen ide om at der boede så mange danskere her i Maryland/Virginia. En FANTASTISK ting skete derinde! Jeg fik en Carlsberg!!!! Hvor smager dansk øl dog fantastisk sammenlignet med amerikansk øl! Jeg følte virkelig at jeg var i himlen da jeg drak den! Efter vi var færdige derinde kørte Bo og jeg hen til IKEA da vi fik af vide at vi kunne få rugbrødsmix derinde. Selvfølgelig gjorde vi lige et stop i restauranten hvor jeg fik nogle swedish meatballs med kartoffelmos, mums! Efter det gik vi ned igennem IKEA som btw var mindre end den der er i Aalborg, og gik hen der hvor man kune kæbe mad. Det ender selvfølgelig med at der ikke er nogen af os som køber rugbrødsmix, men at vi begge bare køber mere slik og chokolade. Hovsa! Men man bliver bare så glad når man ser noget som man kender! Efter vi havde været i IKEA kørte jeg Bo hjem og forsatte så ellers turen mod Ellicott City. På vej hjem måtte jeg holde ind til siden på en parkeringsplads, da jeg var lige ved at falde i søvn bag rettet. Så jeg fik mig lige en times lur inde i bilen, hvorefter jeg så kørte videre. Lige da jeg var kommet hjem skriver Valentina fra Italien til mig og spørger om jeg har lyst til at mødes i Target til kaffe. Det vil jeg selvfølgelig gerne så jeg kører derhen og vi går så lidt rundt derinde, inden vi bliver enige om at tage hen og bowle. Vi gad kun bowle i en time, og så gik turen ellers hjem. Problemet da jeg kom hjem var bare, at når jeg nu havde sovet en time i bilen, så kunne jeg ikke helt falde i søvn med det samme. Så det ender med at jeg ikke falder i søvn før kl. er 3.30 am og er derfor super træt da jeg søndag har min alarm til at ringe kl. 9 for at jeg kunne nå at få skrevet noget blog og ordne mit vasketøj. Kl. 1.30 kørte jeg hjemmefra da jeg kl. 2 skulle hen og passe Zach og Jasper igen. Det gik sådan set fint nok, og vi fik da bestilt noget pizza til aftensmad. Men hold da op hvor var jeg smadret efter at have brugt 6 timer med dem! Det er godt nok noget helt andet at passe to drenge end det er at passe to piger! De har simpelthen så meget energi og de slår hele tiden hinanden for sjov og vælter hinanden! Hvis enten Sara eller Sophie gjorde det ved den anden, så ville de give sig til at græde med det samme! Det var nu meget sjovt at passe dem, og desuden klager jeg heller ikke over at få $65 for 6 timers arbejde! Jeg kan godt lide de ekstra penge! Det var bare surt da jeg skulle til at hjem derfra. Jeg var kommet til at lade lyset brænde på bilen da jeg forlod den kl. 2, så da jeg kl. 8 kom ud i bilen var batteriet død. Så jeg måtte ind og have hjælp af Bryan som allerede var trukket i pyjamas, hovsa.. men bilen kom da i gang og jeg kom hjem!

Da jeg kom hjem fik jeg en lidt underlig nyhed; Breanna er flyttet ud af huset og hun kommer ikke tilbage igen. Så hele hendes værelse har hun tømt og der er ingenting tilbage andet end hendes seng og hendes skrivebord. Alle hendes ting har hun taget med hen til hendes mor, eller smidt ud. Så nu må vi se hvad der sker de næste par uger.

Kirkebesøg og 2 au pair møder

Torsdag d. 23 mødtes jeg med Reeta i mall’en hvor vi kiggede efter Halloween kostumer – uden held. Vi sluttede selvfølgelig aftenen af med at få fro-yo imens vi sad i vores sædvanlige massagestole. Vi er begge to helt afhængige af de stole, så hver gang vi er derhenne slutter vi aftenen af med en massage.

Fredag havde Sara Girl Scouts, Sophie ville gerne derop så vi begyndte at gå op til skolen. Efter ikke ret lang tid blev hun træt i benene og ville sidde ned. Fair nok. Vi satte os ned i nogle blade fordi jeg ikke havde tæppe med, da hun normalt godt kan gå op til skolen uden pause. Da vi så gik igen skulle jeg måske have kigget tilbage en ekstra gang, for efter vi kom op på skolen ville jeg lige finde min mobil, men hov… Den var der ikke. Så det ender med at jeg låner min hostmoms bil for at køre tilbage at kigge efter den. På det tidspunkt var det måske 2½ time siden jeg efterlod den i nogle blade på en vej hvor der kommer mange mennesker forbi. Så da jeg stiger ud af bilen og ser min Iphone ligge på jorden er jeg ovenud lykkelig! Kunne slet ikke lige overskue at jeg skulle miste alt jeg havde derpå.

En anden sjov ting skete til Girl Scouts; Sara kommer gående inde i klasseværelset med hendes veninder og da hun ser mig vender hun sig om til endes venner og siger ”Look that MY au pair, doesn’t she look faaaancy?”.. Det var simpelthen så sødt, og bagefter kom hun hen og gav mig en kæmpe krammer! Elsker virkelig mine piger!

Om aftenen kørte jeg til Glen Burnie for at mødes med de der kirke piger.. Wow. Det var noget jeg ikke lige glemmer foreløbigt. Da jeg kørte derhen havde jeg regnet med at der ville være en stor gruppe som ville sidde sammen og snakke om et eller andet Bibel-fis… Det var det så ikke! Først gav de mig en rundtur i deres kirke.. Turen endte nede i nogle små rum, da hun åbenbart havde planlagt at vi skulle lave noget så spændende som BIBLESTUDY!!!! WUHUUUUUU!!! Fuck. Jeg var ved at dø. Så efter 2 timer som føltes som 5 timer med biblestudy, stoppede de endelig med at snakke om evigt liv og hvordan jeg kunne blive frelst da jeg sagde at jeg ikke ville blive baptized (hvad fanden regnede de med, det er nærmest det samme som at blive døbt – wtf!!). De blev nærmest helt fornærmede og var sådan ”Don’t you want to have eternal life? You can be saved tonight!”, mine tanker var ”AAAAAAAAAAAAAARGHHH GET THE FUCK OUT NOWWW”.. Jeg ville ikke vise dem, at jeg var helt freaked out, så jeg blev og snakkede med dem i 1 time efter, hvor vi faktisk havde det super sjovt og skreg af grin nærmest hele tiden. Så da de spurgte om jeg ville mødes med dem på Cheesecake Factory søndag, sagde jeg ja da jeg tænkte at de vel ikke ville have mig til at sidde og lave biblestudy på en restaurant.

Da jeg kørte hjem derfra var jeg virkelig sådan, ”shit, shit, shit. Hvad har jeg lige sagt ja til. De er jo sindssyge” så da jeg kørte hjem kørte jeg forbi Wallmart hvor jeg købte nogle cookies til aftensmad, hvorefter jeg hentede Maria og vi kørte til Baltimore for at komme på Hookah lounge, dog uden at nogle af os røg vandpibe, vi havde bare lyst til at hænge ud med menneskerne dernede. Så mens vi sidder dernede kommer jeg til at tænke på de cookies jeg har nede i bilen, og kommer til at sige at jeg har lyst til cookies men at dem jeg har i bilen smager ad helvede til. Så efter 5 minutter forsvinde den ene af de fyre vi sidder med hvorefter han kommer tilbage med nogle nye cookies til mig.. Åååårh! Der skete ikke så meget den aften, men vi kom da først hjem kl. 5.30, det er simpelthen så hyggeligt at være sammen med dem dernede.

Lørdag skulle jeg til au pair møde i Odenton, hvor vi skulle mødes i en genbrugsbutik. Det var bare Pauline (den tyske), Pauline (den franske), Ninon, Vanessa og jeg. Så efter vi havde shoppet kørte vi videre hen til Dunkin Donuts hvor vi spiste frokost. Efter det kørte den franske Pauline hjem, da hendes hostkid havde fødselsdag. Imens blev vi tre andre piger og snakkede med Vanessa i 1½ time. Efter Vanessa tog hjem, blev vi stadig på parkingspladsen og snakkede i 1½ time. Her mødte vi så Jason, som vi kom til at snakke med. Efter ½ time tog Ninon hjem da hun skulle til fest om aftenen, mens Paulie og jeg blev og snakkede med Jason. Vi tog sammen hen og købte noget slik og is på 7-eleven hvor vi bagefter kørte tilbage til der hvor vi mødte Jason, da der var en fælles ”festsal” som dem der boede i lejlighederne kunne bruge. Efter 2 timer kom Jasons ven Chris også derhen og der blev vi så ellers og snakkede indtil kl. var 1. Det var simpelthen sådan en hyggelig aften, og både Chris og Jason er super søde!

Søndag havde jeg ikke en bil jeg kunne bruge før kl. var 1, så jeg kunne heldigvis sove længe inden jeg skulle mødes med Charm og hendes veninde inde i Baltimore. Jeg kom hurtigt og nemt ned til Cheesecake Factory nede ved havnen, men det tog mig så lige 30 minutter at finde parkering som endte med at koste mig 40 dollars. Da jeg endelig fik parkeret min bil, mødtes jeg med Charm og vi gik sammen ved mod The Cheescake Factory hvor der åbenbart sad 7-8 mennesker som ALLE var medlemmer af kirken… WTF! Jeg havde virkelig ikke regnet med at der ville være så mange kirke-mennesker over det hele! Efter vi havde fået et stykke cheesecake kørte vi hen mod Arundel Mills Mall hvor vi gik i biografen og så The Maze Runner, som btw er super fed! Den er virkelig værd at se! Det hele var super godt og sjovt lige indtil vi kom ud og skulle til at sige farvel. Der starter de igen med at snakke kristensnak, de sagde ”do you see the resemblance between this movie and the Bible? You see. Everything has a deeper meaning, and everything happens for a reason.” Det er måske ikke lige min første tanke når jeg lige har set en action film, med en masse mennesker som dør. Det var så sidste gang jeg hang ud med dem! De var lige så skøre som jeg havde regnet med første gang jeg så dem i Columbia Mall.

Tirsdag efter arbejde kørte jeg ned i vores lokale supermarked for at få flu-shot. Åbenbart kan man nærmest i alle supermarkeder få vacciner, så jeg kørte da bare lige ned i Safeway og fik min influenza vaccination. Efter det kørte jeg hen til endnu et au pair møde i SkyZone som er et indendørs trampolincenter. Vi skulle hen til en fitnessklasse derhenne som hedder SkyRobics, og alt er fint mens vi sidder og venter på at det skal til at gå i gang… Lige indtil at Jenny fra Frankrig træder ind ad døren… Den eneste pige fra træningsskolen som jeg virkelig slet, slet ikke kunne have! Hun var forfærdelig! Dårlig attitude, klam fake britisk accent, en kæmpe vorte på sin læbe (kan ikke fokusere på andet), sygt underligt og bare generelt irriterende! Så da jeg på træningsskolen hører at hun skal bo på Manhatten i NYC er jeg lykkelig – det betød at jeg aldrig behøvede at se hende igen. Troede jeg. Hun har været i 2 rematch og er så endt på i Ellicott City.. Fedt. Af alle steder i hele USA, skal hun selvfølgelig ende op i samme by som mig kun 10-15 minutter væk. Det værste er, at jeg ikke engang tror hun er klar over at jeg ikke kan lide hende, for hun kom hen og gav mig en kæmpe krammer da hun så mig.. Shit.. Anyway, det var så sjovt til SkyRobics selvom det var sindssygt hårdt! Vi svedte alle så sindssygt meget, og der var mange som var nødt til at gå ud inden den ene time som class’en varede, fordi de var for trætte eller fordi de kom til skade med deres ben.. Selv vred jeg om på foden 3 gange, men blev ved fordi det var sindssygt sjovt at hoppe på trampolinerne!

Onsdag skulle jeg arbejde til kl. 8.30 pm, så efter arbejde skyndte jeg mig hen til Partycity hvor jeg ville kigge efter kostume til halloween, da jeg stadig ikke havde et. Desværre var der så mange mennesker at jeg efter 10 minutter gav op og i stedet for kørte hen i fitness hvor jeg mødtes med Alena og Maria.

Torsdag havde jeg fået fri indtil kl. 11 så jeg kunne komme ud og finde et kostume. Den første time bruger jeg på at kigge efter kostumer som var så lange at de i det mindste kunne gå ned over min numse, og da jeg endelig havde valgt et kostume og gerne ville prøve det, fik jeg af vide af en ekspedient at det var udsolgt, det var de næste 4 kostumer jeg gerne ville prøve så også.. Hvad kan man så lære af det? – Vær i bedre tid! Så da jeg endelig får af vide at de har et skolepige kostume på lager bliver jeg super glad, da det på billedet faktisk så anstændigt ud. Da jeg så kommer ind i prøverummet og prøver kostumet på, går nederdelen til midt på min numse og korsettet fremstiller mine bryster noget så galt! Så i ren desperation over at kl. er 10.20 og jeg stadig ikke har et kostume, begynder jeg bare at samle alle de piratting jeg kan finde på hylderne. Så 10.40 var jeg endelig på vej hjemad og jeg nåede heldigvis hjem 2 minutter før jeg skulle arbejde! Kostumet var på plads, også selvom det måske ikke lige var det mest opfindsomme kostume nogensinde!

Da Sara kom hjem fra skole, var hun i et super dårligt humør og havde et slemt tilfælde af ”I want mommy”, så efter 5 minutter kommer jeg i tanke om at jeg jo tidligere den dag købte noget ansigtsmaling. Så lynhurtigt smutter jeg ned og henter det, og så var humøret ellers højt igen! Og resultatet af en 4- og 6-årigs udgave af en skræmmende pirat makeup er her:

Om aftenen skulle jeg pludselig skynde mig ud af døren, da jeg ikke lige havde regnet med at det ville tage 30 minutter at få det ansigtsmaling af. Så Reeta og jeg mødes henne i Columbia Mall hvor vi tager hen og finder et kostume til hende. Det ender med at hun bare vælger at blive en kat, da hun ikke lige synes at de andre kostumer passer. Efter det tog vi hen i Target hvor vi skulle finde noget sort tøj til hende. Hun køber ikke andet end en sort neglelak, mens jeg ender med at købe både løbebukser og sweatpants… Hovsa :-D